CPH Half App’en er gratis og fås til Android og iOS 

CPH Half App’en findes i en dansk og engelsk version, afhængig af din telefons sprogindstillinger.

App’en kræver iOS 7.0 / Android 4.0 eller nyere.

appstore playstore

 

Med CPH Half App’en kan du bl.a.
  • Tage og dele fotos i CPH Half-farver og med det officielle logo
  • Se eventprogram for løbsugen
  • Finde praktisk information og nyheder
  • Følge alle sociale medier
  • Følge løbet live med resultater, tracking og videostreaming
  • Se ruten online og offline
  • Afspille dine favoritters halvmaratondyst i live-mode

 

forside tempo

 

Personalisér dit CPH Half-foto

selfie

Trykker du på knappen i hovedmenuen, som har et kamera på, finder du foto-funktionen.

Med den kan du tage CPH Half-billeder fra din træning, dine forberedelser, dit løb og dine fejringer. Du kan vælge at arkivere dit foto eller dele det med vores #cphhalf community med det samme.

 

Live tracking

Med tracking-funktionen kan du følge dine egne favoritter rundt på ruten. Du kan tilføje op til 20 løbere til din favoritliste.

Sådan gør du:

  • Søg efter din favoritløber under ‘Resultater & Tracking’.
  • Tilføj løberen til favoritter ved at klikke på stjernen.
  • Dine favoritløbere optræder på resultatlisten og på onlinekortet, når de når til 1 km-mærket.
  • For at se dine favoritter samt de førende mandlige og kvindelige løbere på onlinekortet skal du vælge ‘Live Tracker’ under ‘Mine favoritter’.
  • Detaljerede resultater, inkl. mellemtider, forventet sluttid og løbehastighed, kan ses på løberens resultatprofil.
  • For at se forventede mellemtider for en favoritløber, gå til løberens profil, vælg ‘Vis på kort’ og klik på mellemtidsmarkørerne.
  • For at se generel tidsplan, gå til onlinekort og klik på mellemtidsmarkørerne.

 

Push-beskeder

Du kan indstille din mobil til at sende dig beskeder, når dine favoritløbere registreres ved de forskellige mellemtider. For at aktivere beskederne skal du åbne app’ens “Indstillinger” (findes i sidemenuen på app’en forside). Her slår du “Live resultater (favoritter)” til, og så vil du automatisk modtage mellemtider og slutresultat på dine favoritter.

 

Halvmaratondyst i live-mode

Med replay-funktionen kan du afspille dine favoritters halvmaraton i live-mode. Funktionen er først tilgængelig senere på løbsdagen.

Gå ind under ‘Resultater & Tracking’, ‘Mine favoritter’ og vælg ‘Vis på kort’. Så kan du lade dine favoritter dyste mod hinanden eller mod eliten i live-mode.

Du kan til- og fravælge favoritter – også efter løbet.

Tracking FAQ
Bruger I GPS til at tracke deltagerne?

Nej, vi bruger ikke GPS. Deltagernes position beregnes udelukkende på baggrund af deres registrerede mellemtider og gennemsnitshastighed. Ud fra dette kan vi beregne den forventede tilbagelagte distance og den forventede position på et givent tidspunkt.

Hvor præcise er estimaterne?

Uden brug af GPS (eller lignende) kan vi ikke vide, præcist hvor deltageren befinder sig. Hvis deltageren bevæger sig med rimelig konstant hastighed, er estimaterne ret præcise. Hvis deltageren derimod varierer meget i hastighed (og f.eks. skifter mellem løb og gang), vil estimaterne være mindre præcise.

Min deltager er startet, men bevæger sig ikke på kortet?

Vi kan ikke beregne deltagerens forventede hastighed, før denne har passeret det første målepunkt efter ca. 1 km. Når hastigheden er kendt, vil markøren på kortet begynde at bevæge sig.

Hvorfor står min deltager stille ved en mellemtid?

Det skyldes at vi endnu ikke har registreret den pågældende mellemtid for deltageren. Normalt er det, fordi deltageren løber lidt langsommere, end vi havde beregnet. Når deltageren er registreret ved den pågældende mellemtid, vil markøren igen begynde at bevæge sig.

Det kan dog også skyldes, at deltageren er udgået fra løbet.

Hvordan kan jeg se, om en deltager er udgået?

Vi kan desværre ikke se, når en deltager udgår af løbet. Markøren vil derfor fortsat bevæge sig på kortet, indtil den rammer den næste mellemtid. Her vil den stå stille, indtil løbet er forbi.

Share this with your friends ...Tweet about this on TwitterShare on FacebookEmail this to someone

 

Online- og offline-brug

App’ens live-funktioner kræver adgang til datanetværk. Husk at åbne og navigere rundt i online-kortet og info-siderne, mens du er på nettet. Så lagrer din telefon data, så du i vid udstrækning også kan bruge disse funktioner uden netadgang.

 

Batteriforbrug

Intensiv brug af app’ens live-funktioner vil øge dit batteriforbrug. For at sikre, at dit batteri holder hele dagen, kan du selv gøre følgende:

  • Spar på energien ved at holde en lavere lysstyrke på din skærm
  • Undlad at benytte lokalitetstjenester (tracking af din egen position) mere end nødvendigt
  • Sørg for at lade mobilen helt op, inden du tager ud på ruten for at følge løbet

 

Support

Har du tekniske problemer, er du velkommen til at skrive til [email protected]
Appen er udviklet af BitLizard Software

Share this with your friends ...Tweet about this on TwitterShare on FacebookEmail this to someone